Martin Schäfer om gymnasieskolen

Om et par uger får mange tusinde unge en hue på hovedet. Det gør de fordi de er blevet færdige med deres ungdomsuddannelse. For år tilbage var det kun studenter fra det almene gymnasie der fik en studenterhue. Det almene gymnasium, STX, blev i samfundet set som “den eneste rigtige vej”, og hvis man ikke var god nok til at komme ind på STX, så kunne man jo altid starte på en handelsskole eller en teknisk skole.

Om et par uger får også unge der bliver færdige på både handelsskoler, HF og tekniske skoler også en studenterhue. Men betyder det at studenterhuen har mistet prestige fordi der er flere der går med den? Nej, det mener jeg ikke. Studenterhuen er et bevis på at man har knoklet. Om man har slidt på en handelsskole, en HF, en teknisk skole eller et alment gymnasium er for så vidt ligegyldigt. At gå på det almene gymnasium er ikke noget særligt. Det er en af flere ungdomsuddannelser. Derfor har studenterhuen i min optik ikke mistet sin prestige. Den er fortsat et bevis på at man er blevet færdig med sin uddannelse, og at man har arbejdet hårdt for at nå så langt. Jeg synes det er godt at man får et bevis på det, og jeg bliver glad når jeg om en måneds tid kommer til at se mange tusinde unge gå rundt med deres studenterhue på hovedet - for det betyder nemlig at der er rigtig mange unge der færdiggøre deres uddannelse, og det er jo kun godt, uanset hvilken uddannelse der er tale om.

Da jeg igår stod i min skolegård og nød solen med mine klassekammerater, faldt snakken hurtigt på regeringens 2020-plan - man er vel samfundsfaglig. En af mine venner sagde “Det er jo dumt at afskaffe SU’en. Hvorfor gør de det så?”. Tja, lige præcis det spørgsmål tror jeg de fleste unge stiller sig selv i de her dage.

Jeg har desperat forsøgt at finde et godt svar på netop det spørgsmål. Det er ikke lykkedes mig. Regeringens mål er jo at få flere unge til at tage en uddannelse. Det tror VK så at man får ved at afskaffe SU’en for hjemmeboende studerende og skære et år på de videregående uddannelser. Da jeg fortalte det til mine klassekammerater forstod de ingenting. De sagde “det giver jo overhovedet ingen mening. Folk vil jo bare lade være med at tage en uddannelse”. Ja venner, det har i ret i. Desværre har regeringen bare ikke indset det endnu.

I stedet sætter regeringen og forligspartierne sig idag omkring forhandlingsbordet, for at afskaffe SU’en. Et forslag der ikke ville hjælpe nogen steder. Færre vil tage en uddannelse, og dermed vil man skade økonomien. Min gode ven rammer helt plet når han spørg: “Hvorfor gør de det?”.

Av, av, av.  Nu vil Lars Løkke tage endnu en runde om SU’en. Tirsdag foreslog Løkke at afskaffe den hjemmeboende SU, og samtidig forkorte SU-perioden for studerende på de videregående uddannelser.

Det var ikke et forslag der faldt i god jord hos mine klassekammerater. En af mine venner sagde, med ironi i stemmen: “så er der sikkert mange der tager en uddannelse”. Det tror jeg, ligesom han, ikke der er. Hvis SU-reformen bliver til virkelighed, vil mange unge være tvunget til at arbejde rigtig mange timer om ugen ved siden af deres studie. Det betyder at de ikke bliver lige så dygtige som de ellers ville have været.

Løkkes svar på hvordan man styrker dansk økonomi, er tilsyneladende at færre unge skal tage en uddannelse, og i øvrigt også blive mindre dygtige. Det er jeg ikke enig, og jeg håber at der er nogen på borgen der vil tage ansvar for Danmarks fremtid, når nu Løkke ikke vil.

Når man arbejder i Danmark, så får man løn. Lønnen varierer, alt efter uddannelseslængden, job osv. De fleste danskere arbejder mindst 37 timer om ugen, nogen mere, nogen mindre.

Også de studerende for løn når de er fyldt 18 - lidt endnu i hvert fald. Som studerende får man penge fra Statens Uddannelsesstøtte (SU), til at betale for de remedier man skal bruge til sin uddannelse, til transport osv.

Man nu vil regeringen fjerne SU’en HELT for de hjemmeboende studerende. Jeg vil bare gøre en ting helt klart for “lille Lars fra Græsted”: uanset om man er 16, 18 eller 20 år, så har man de samme udgifter til lommeregnere, studieture, ekskursioner og transport til skole.

Derfor er det fuldstændig forfejlet politik overfor landets unge, at fjerne vores løn helt. Nej Lars, vi bruger ikke kun vores løn på at gå på café; jeg indrømmer gerne at cafébesøg hender - ligesom det gør for de fleste andre. Det nogen kalder “cafépenge”, vil jeg tillade mig at kalde “overlevelsespenge”.

Drop det Lars, det er helt ude i skoven.

1.200.000 kroner. Så mange penge skal mit gymnasium spare i 2011. Det er rigtig mange penge, og det er ikke bare tal. Det er en besparelse der har katastrofale konsekvenser for den danske ungdom. Min generation er ved at blive tabt på gulvet.

Det rør mig meget dybt at se, at de danske politikkere - regeringen - ikke værdsætter den store indsats vi gør for Danmarks fremtid. Man må aldrig undervurderer for stor betydning ungdommen har for Danmark. Det er de unge der i fremtiden skal føre vores velfærdssamfund ind i det 21. århundrede, og bringe Danmark tilbage blandt verdens førende økonomier. Danmark skal være et forgangsland for uddannelse og forskning. Det bliver vi ikke, hvis de besparelser som VK lægger op til på over 150 millioner kroner på gymnasiet gennemføres.

Da jeg idag var i skole på Odense Katedralskole, kom jeg til at tænke over klasselokalet. Det er ikke ret stort, og jeg sad næsten ovenpå mine klassekammerater i timen. Heldigvis sidder vi “kun” 28 elever i lokaler bygget til 24. Vi er ikke så uheldige som elever andre steder, der sidder langt over 30 i klassen.

Men hvem ved om vi på et tidspunkt kommer til det? Min skole skal spare ca. 1,2 mio. på næste års budget. Det svarer til ca. 2 procent. Det lyder måske ikke af meget, men netop de 1,2 mio. vil betyde, at der skal sidde flere elever i klasserne de kommende år. Også på Fyn.

Det kommer ikke til at have nogen konsekvenser for mig, fordi jeg bliver student til sommer, men alle de nye elever der starter i gymnasiet næste år, vil altså sidde langt flere i klassen end de nuværende årgange.

Jeg kan kun sige, at hvis der var 2-3 elever mere i min klasse, så ville det for det første være svært fysisk at finde plads til eleverne. For det andet vil den enkelte elev have mindre tid med læreren, til at få svar på spørgsmål og vejledning om opgaver. Lad os håbe at det ikke sker.

Man troede ikke at det kunne ske. Men ak jo.

Flere hundrede unge fynboer kan ikke komme til og fra deres uddannelsessted. De bliver simpelthen afskåret muligheden for at tage en ungdomsuddannelse, fordi busforbindelserne er så dårlige som det er tilfældet.

På Nordfyns Gymnasium, Nyborg Gymnasium, Faaborg Gymnasium og Vestfyns Gymnasium, er busruterne så dårlige at det ofte ikke reelt kan lade sig gøre at komme i skole. Det er da forfærdeligt?

Jeg troede faktisk at vi levede i et samfund, hvor vi satte stor pris på at folk ville tage sig en uddannelse - et videnssamfund. Men tilsyneladende ikke. I hvert fald ikke nok til at give folk muligheden for at komme til og fra deres uddannelsessted.

Tænk sig at det kan ske.

Tirsdag offentliggjorde venstre-finansministeren VK’s finanslovsudspil. Sjældent har jeg set et så hovedløst forslag. Bredde og massive besparelser på ungdommen, herunder uddannelsessystemet. Alle institutioner, lige fra folkeskoler, over ungdomsuddannelserne til de videregående uddannelser, kan se frem til et yderst trængt budget for 2011.

Er det hvad der er behov for lige nu?

Nej, bestemt ikke. Utrolig mange unge er som følge af krisen blevet arbejdsløse. Det er ikke regeringens skyld, men det må være regeringens ansvar at de mange unge enten kan få sig et arbejde, dvs. en praktikplads, eller kan komme tilbage på skolebænken. Det er også regeringens ansvar at leve op til VK’s eget mål om at 95% af en årgang skal have en ungdomsuddannelse. Lige nu er der lang vej til at nå det mål, og man når det altså ikke hvis man skære ned som det er tilfældet med denne finanslov.

De besparelser regeringen forsøger at klemme ned over hovedet på landets uddannelsessteder, lærere og elever, latterliggøre den store betydning institutionerne har for Danmarks fremtidige position. Det er os, de unge, der skal føre Danmark videre, og levere den arbejdskraft der skal få det danske samfund til at hænge sammen fremover.

Jeg frygter for hvad der sker på min egen skole, Odense Katedralskole, i 2011. Et endnu strammere budget vil få negative konsekvenser for undervisningen. Jeg oplever hver dag elever på min egen skole der er bange for at få dårligere undervisning næste år - derfor må regeringen ændre politik; der er ikke brug for færre penge, tværtimod langt flere, så vi gymnasieelever kan få bedre undervisningen.